Udskydelsen af en faglig retningslinje fra Sundhedsstyrelsen er blot endnu et kapitel i den lange fortælling om forsøget på at skabe et samlet behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnoser. Ifølge Danske Regioner “har vi behov for en tidsmaskine.”
Af Anders Brøndsholm & Andreas Hansen
Afdelingsleder Sune Andersen viser rundt på bostedet Litvadhus i Aalborg. Han viser kælderrummet frem og en lang gang med små opbevaringsrum. For enden af gangen hænger en dartskive, som blandt andet bliver brugt, når beboerne har aktivitetslørdag.
På Litvadhus bor 12 beboere med forskellige udfordringer. Bostedet er dog specialiseret i personer med dobbeltdiagnoser. Det vil sige personer, som har en psykisk lidelse og et samtidigt misbrug af alkohol eller stoffer.
Sune Andersen fortæller, at de på Litvadhus lige nu er et rigtigt godt sted. Som leder har han det antal medarbejdere, han har brug for, og han føler ikke, at han står og mangler flere lige nu. Men på trods af dette, ser han stadig ind i en uvis fremtid.
Fra januar 2024 er det nemlig planen, at der skal etableres et integreret behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnoser. Tilbuddet skal være forankret i regionen og skal som udgangspunkt tilbydes til de mest belastede borgere. Det er dog uvist, hvordan et behandlingstilbud vil se ud og hvor stor en målgruppe, der er tale om.
Løsningen på dobbeltdiagnoseområdet er længe blevet kaldt for en syltekrukke. Foto: Anders Brøndsholm
Udskudt igen…
I juni 2022 lykkedes det for den daværende regering sammen med KL og Danske Regioner at blive enige om et samlet behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnoser. Aftalen er, at der fra 2024 skal igangsættes et integreret tilbud, som er forankret i regionerne. KL og Danske Regioner var dog ikke enige om størrelsen på målgruppen for et sådan tilbud.
Derfor blev man i aftalen enige om, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen skulle udarbejde en faglig visitationsretningslinje, som skulle afgrænse en målgruppe for tilbuddet. Den skulle ifølge økonomiaftalen sidste år have været færdig inden udgangen af første kvartal 2023.
Sundhedsministeriet har dog valgt at udskyde den endelige retningslinje til efter økonomiforhandlingerne med kommunerne og regionerne i år. Vi har fået indsigt i det endelige udkast fra Sundhedsstyrelsen på en retningslinje, der dog ikke indeholder et estimat på en målgruppe til et integreret tilbud.
Ikke længere en faglig diskussion
Jacob Klærke, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, er ærgerlig over, at man har valgt at udskyde den endelige version af visitationsretningslinjen. Hans ambition har hele tiden været, at man skulle starte et tilbud op i starten af 2024.
Udskydelsen betyder dog, at den ambition har lange udsigter.
“Jeg ville have større tiltro til det, hvis vi nu havde fået nogle endelige visitationsretningslinjer og en målgruppe på plads nu her i forløbet, frem for at det er noget, der bliver skubbet til lige før sommerferien,” udtaler han.
Jacob Klærke vil gerne have etableret behandlingstilbuddet med det samme. Foto: Anders Brøndsholm
Han vurderer, at tallet for en målgruppe til et integreret behandlingstilbud ikke længere er en faglig diskussion. Det handler i stedet om økonomi. Hvis man fra regeringens side vælger at fastlægge en målgruppe, så kræver det også, at man følger op med en tilstrækkelig økonomi.
Målgruppens størrelse er et af de helt store spørgsmålstegn i forhold til behandlingstilbuddet. Det har været en diskussion i lang tid, og en enighed om målgruppen synes ikke at være lige på trapperne.
Det er KL og Danske Regioner, som er uenige om, hvor stor en målgruppe skal være. Danske Regioner taler om en målgruppestørrelse på omkring 16.000. Det tal er KL dog ikke enige i. De mener i stedet, at tallet er betydeligt lavere.
Sundhedsministeriet har i et notat fra september 2021 tidligere estimeret målgruppens størrelse til at være cirka 9.500. Det er dog ikke et tal, som optræder i det udkast, vi har fået indsigt i. Tallet fremgår heller ikke i nogen af de tidligere udkast, som vi også har fået indsigt i.
Det er derfor uvist, hvor stor en målgruppe, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen selv regner med, skal have mulighed for at få behandling i et integreret behandlingstilbud.
For Jacob Klærke er der ikke nogen tvivl om, hvor ansvaret for udskydelsen skal placeres.
“Der sidder jo tre omkring det bord. Der er Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL. Det er ikke os i regionerne, som ikke vil have et tal for en målgruppe frem.”
Endnu en syltekrukke
Vicedirektør i Danske Patienter Annette Wandel er ligeledes bekymret over meldingen om, at man har udskudt den endelige visitationsretningslinje, fordi borgere med dobbeltdiagnose er en samfundsgruppe, som i dag er nødlidende.
“Hvis udskydelsen skyldes, at man forsøger at få forslaget med i strukturkommissionen, er det positivt. Hvis det ikke skyldes det, så er det omvendt virkelig skidt.”
Det er Jacob Klærke uenig i. Hvis man tager dobbeltdiagnoser med i den nye sundhedsstrukturkommission, mener han, at det blot er endnu en måde at gøre området til en syltekrukke.
“For mig vil det bare være en måde at udskyde det en gang til. Det har vi ikke behov for. I virkeligheden har vi behov for en tidsmaskine, så vi kan spole nogle år tilbage og så få truffet beslutningen der.”
Tålmodigheden er opbrugt
Det vigtigste spørgsmål må være, hvorvidt det er realistisk, at et integreret behandlingstilbud faktisk bliver startet op i 2024. For Danske Regioner og Jakob Klærke har tilgangen til behandlingstilbuddet ændret sig i takt med, at en aftale har trukket ud i årevis.
“Vores tålmodighed rækker ikke til, at man skal bruge flere år på at diskutere et tal, som man åbenbart ikke kan lide. Vores første prioritet er derfor, og det havde vi ikke sagt for et par år siden, at vi nu får startet et tilbud op for den økonomi, som regeringen vil prioritere.”
Han påpeger, at regionerne er i gang med forberedelserne til et behandlingstilbud, men at de er bundet på hænder og fødder på nogle områder, fordi de stadig ikke kender rammen for et tilbud. Den forberedelse kan altså først gå i gang, når økonomien er på plads.
Katrine Johansen, leder på Kompetencecenter for dobbeltdiagnose under psykiatrien i Region Hovedstaden, har siddet med i arbejdsgruppen bag visitationsretningslinjen. Hun er enig med Jacob Klærke, når det handler om tilgangen til det nye behandlingstilbud.
“Hvis jeg fik lov til at bestemme, så tilførte man ekstra midler til det her område, så man kunne gå i gang med at etablere et tilbud og få en erfaring med, hvor stor målgruppen faktisk er,” siger hun.
Hun fortæller, at der tidligere i arbejdsgruppen var nogle estimater på størrelsen af en målgruppe. Her var de faglige parter i arbejdsgruppen dog nødt til at tage så mange forbehold for størrelsen, at det fagligt ikke gav mening at fastsætte et tal på målgruppen. Derfor ser hun hellere, at man fastlægger en målgruppe ud fra egentlige erfaringer, som dog kræver, at man faktisk starter behandlingstilbuddet op.
Annette Wandel fra Danske Patienter er heller ikke vild med ideen om, at målgruppen skal fastsættes ud fra økonomien i stedet for det omvendte, hvor man fastlægger økonomien ud fra en faglig vurdering af en målgruppe.
“Vi er meget bekymret for, hvis målgruppen for behandlingstilbuddet skal fastsættes ud fra økonomiske forhandlinger. Det er jo klart, at hvis man ikke ved, om man skal give det her tilbud til 5.000 eller 40.000 personer, så er der jo virkelig stor forskel på, hvordan man ser på økonomien.”
Hun mener, at en fælles finansiering af et samlet tilbud netop kunne være en mulig løsning på, at diskussionen om økonomien mellem KL og Danske Regioner spænder ben for et integreret behandlingstilbud.
Ikke en problemfri løsning
Selvom man i mange år har talt om, at et integreret behandlingstilbud er den bedste løsning for en stor gruppe af personer med dobbeltdiagnoser, så er der også betænkeligheder. Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning, nævner praktiske ting som transport som en udfordring, der skal løses.
“Hvis man smider en skizofren, der tager stoffer, i en bus 30-40 km og så tilbage igen den samme dag, så tror jeg, at man får lidt problemer med fremmøde og sådan nogle ting. Der kan være en hel masse praktiske ting, som bliver en udfordring,” fortæller han.
Det er dog ikke kun praktiske ting, som kan blive en udfordring ved et integreret behandlingstilbud. Da tilbuddet skal være forankret i regionen, kan der være en risiko for, at man presser psykiatrien endnu mere, end den er i dag. Det mener Katrine Johansen.
“Psykiatrien er jo generelt på nuværende tidspunkt et system, som er ressourcemæssigt under pres. Det her med at lægge yderligere behandlingsopgaver ind, det skal jo gerne følges op af, at der kommer nogle ressourcer, som gør det muligt at løfte en ekstra opgave.”
Kigger man udkastet til visitationsretningslinjen igennem, så står der ingen steder, hvordan disse udfordringer skal håndteres. Det må i så fald være op til regionerne selv at løse dem. Hvordan de dog vil gøre det er endnu uvist.
Bostedsleder Sune Andersen foran Litvadhus. Foto: Anders Brøndsholm
Uvis fremtid
I Aalborg sidder Sune Andersen med et botilbud, som på den ene eller anden måde bliver påvirket af et integreret behandlingstilbud. Præcist hvordan er dog uvist. Sune Andersen frygter besparelser i kommunen, som vil gå ud over kvaliteten af det botilbud, de har på Litvadhus.
“Det er jo kvaliteten af indsatsen. Ingen tvivl om det. Der er 12 borgere herude, og skulle der kun være to på arbejde om dagen, så skal de satme rende stærkt. Det vil i sidste ende gå ud over den hjælp, som borgeren kan få.”
Sune Andersen vil gøre alt, hvad han kan, for ikke at skulle afskedige medarbejdere, hvis en besparelse skulle ramme botilbuddet. Omvendt vil han også være ked af, hvis de skulle blive nødsaget til at droppe de sociale aktiviteter, for eksempel den aktivitetslørdag, som bostedet tilbyder.
Selvom Sune Andersen kan se ind i en fremtid, som på nogle områder er præget af spørgsmålstegn, så understreger han, at fokus lige nu ikke er på et integreret behandlingstilbud.
“Det er ikke noget, det har fyldt for os endnu. Jeg tror, det har været sådan lidt: ‘Ja, lad os nu se først.’”
Vi har spurgt Sundhedsministeriet og Socialministeriet, hvorfor man har valgt at udskyde den endelige version af visitationsretningslinjen, samt hvorfor man har valgt at lade udkastet indgå i de kommende økonomiforhandlinger. De er dog ikke vendt tilbage.
Vi har spurgt KL om den udskudte visitationsretningslinje. De henviser til Sundhedsministeriet og har ikke yderligere kommentarer.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at det hele tiden har været planen, at der kun skulle ligge et udkast klar inden udgangen af første kvartal 2023. Det udkast skal så indgå i de kommende økonomiforhandlinger for kommunerne og regionerne.